tirsdag den 15. januar 2013

sidste lørdag i januar: performance og musik

PERFORMANCErum starter det nye år med et arrangement om performance og musik lørdag den 26. januar kl. 19.00.  Det bliver et spændende arrangement med hele 4 performere og historietime. 

Molly Haslund præsenterer performancen 'Jeg skød John Wayne - og andre étuder'. Igennem tidligere oplevede musikevents indkredser hun en opvækst som andengenerations tilflytter i det vestjydske. Gennem monologer og musikalske 'reinactments', genopleves livet i Jylland, musikgenrer, sociale begivenheder og tilhørsforhold'.


T/S Sterndolph består af digteren Sternberg og forfatterne T. S. Høeg og Peter Adolphsen,  præsenterer et litteratur-musikalsk  sammenbikset løssluppent, mærkværdigt og underholdende show, der har rod I traditioner fra dadaismen og Per Højholt til Frodegruppen40.

Ragnhild May præsenterer et symfoniorkester af blokfløjter, ved at iføre sig en dragt bestående af over 100 blokfløjter, spillende med kunstigt åndedrat fra støvsugere og elektriske luftmadraspumper. Den 26. januar vil hun og fløjtermonsteret opføre kompositionen "Differenstone" (en dyb undertone der dannes i øret, som konsekvens dets manglende evne til at skelne to højfrekvente, tætliggende toner der spilles meget højt) samt en række improvisationer med udgangspunkt i fløjtens kulturhistorie.


claus ejner vil i sine performances sætte fokus på "gentagelsen". Det bliver med udgangspunkt i en stoppet flaskeautomat, The Trashmens ”the bird is a word” og Bamses folkekære sang "i en lille båd der gynger".

Søren Kragh vil stå for introduktion til aftenens arrangement. Søren er kunststuderende ved Det Jyske Kunstakademi, og er nyt medlem af gruppen omkring performanceRUM. 




START: lørdag den 26. januar 2013 kl. 19.00.
HVOR: rum46, Studsgade 46
TELEFONISK KONTAKT:
Ida Retz Wessberg på 30 13 93 95



DOKUMENTATION


Molly Haslund(billedet) viste et uddrag af sin performance 'Jeg skød John Wayne...og andre étuder' til TV2 lokaltv. Indslaget bliver sendt i 19.30-udsendelsen på TV2 Østjylland på torsdag. I indslaget medvirker desuden claus ejner og Ida Retz Wessberg.

Husk at kom og se HELE PERFORMANCEN - samt de 3 andre performances nu på LØRDAG kl. 19.00. Arrangementet er åbent for alle - der vil i pauserne blive solgt øl/vand. VEL MØDT!
Studsgade 46(galleri rum46), Aarhus.


Ragnhild May






















claus ejner


Ingen kommentarer:

Send en kommentar