torsdag den 19. marts 2015

performance og ord

PERFORMANCErum indbyder hermed til et arrangement med fokus på ord og performance og det sker med sternberg og Ragnhild May og Thomas Krogsbøl og Michael Mørkholt og claus ejner og det sker fredag den 27 marts.

Sternberg og Ragnhild May fremfører performancekoncerten "en tidsrejsende", som er en uafhængig fortsættelse af de tidligere performances: Stenalder, Depression og Guldalder. Det er første gang duoen opfører "en tidsrejserende". Ragnhild May og Sternberg har arbejdet sammen siden 2011 og arbejder med lyrik i et kompositorisk lydrum, og har bl.a. optrådt på Museet for Samtidskunst, Overgaden Institut for Samtidskunst, Café Teatret og Warehouse 9.

Thomas Krogsbøl (ord) og Michael Mørkholt (lyd) optræder sammen I konstellationen Ø-Ø. Der er digte skrevet på digitalt medie (computer) læst op til analog synthesizer. Udgivelse(r): "Med i og uden", 12-tommers vinyl maxisingle, Lille Kommune & Geiger Records 2014. (http://www.discogs.com/artist/3794980-ØØ)

claus ejner opfører tre performances, der i et større perspektiv kan siges at forholde sig til diskussionen om, hvorfor det ikke er fornuftsstridigt, at en snegl kravler i overhalingssporet på en motorvej.

START: fredag den 27. marts kl. 1900.
HVOR: rum46, Studsgade 46.
TELEFONISK KONTAKT: claus ejner: 40 63 10 67
EMAIL: performancerum@gmail.com


DOKUMENTATION 

Ø Ø (Michael Mørkholt og Thomas Krogsbøl)



















Sternberg og Ragnhild May



Ingen kommentarer:

Send en kommentar